Metakognitiv stresscoaching kan hjælpe dig 

 

Er du ramt af stress, angst eller depression, så oplever du højst sandsynligt, at du bruger rigtigt meget tid på tanker og bekymringer, og forsøger at tænke sig ud af stressen, angsten eller depressionen.

Forskning  viser, at  det netop er al denne tid, mennesker der er ramt af fx stress, angst eller depression, bruger på at bearbejde tanker og indtryk, som gør dem syge.

På fagsprog kaldes det for CAS (Cognitive Attention Syndrome) eller KOS (Kognitivt Opmærksomheds Syndrom) – at du bruger timevis på at gruble, analysere og spekulere over alt det, der fx kan gå galt, er sket tidligere i lignende situationer eller overtænke situationen.

Når du så ender ud i al for meget tankespind, så er det, at du oplever dine angstanfald, eller at du bliver så handlingslammet, at selv de små ting i hverdagen kan virke uoverkommelige.

Metoden, som er udviklet af dr. Adrian Wells, tager fat i netop dette, og bygger på den tankegang, at det ikke er indholdet i dine tanker, der er vigtige at bearbejde. Tværtimod handler det, om at du får afledt dine tanker, så du ikke får overtænkt eller overanalyseret situationen, som er skyld i dine angstanfald eller handlingslammelse.

 

I metakognitiv terapi dvæles der ikke ved alt det, som er hændt, for det er du allerede ekspert i. I terapien arbejdes der fremadrettet, og du vil opnå en helt ny forståelse af årsagen til psykisk lidelse og psykiske problemstillinger. Du vil lære at negative tankeprocesser som bekymringer og grublerier kan begrænses markant tidsmæssigt ved brug af den rette teknik.

 

Der er lavet flere studier, som sammenligner  kognitiv terapi og metakognitiv terapi og de viser, at den metakognitive terapi virker hurtigere, bedre, er mere skånsom og modvirker tilbagefald bedre.

I modsætning til at gå ind i tankerne – som i kognitiv terapi, så handler metakognitiv terapi om at opnå psykologisk fleksibilitet, så det bliver muligt, at lade tankerne være.

Metakognitiv terapi – effektiv terapi der virker


Metakognitiv terapi vinder i disse år større og større udbredelse, fordi den virker. Forskningen i terapi viser, at terapiformen er mere effektiv end fx traditionel kognitiv terapi, samtidig er metakognitiv terapi en korttidsterapi. Virkningen ses ofte efter 3-4 sessioner og et forløb varer kun sjældent mere end 10 sessioner. Du skal altså ikke forvente årelange terapiforløb – dette bør du i udgangspunktet altid være kritisk overfor. Terapi skal virke, ellers er det spild af både tid og penge.

 

Læs mere under billederne:



Gennem mange års forskning i, hvordan sindet fungerer, har Dr. Adrian Wells, psykologiprofessor på University of Manchester, udviklet behandlingsmetoden for metakognitiv terapi. Forskning viser, at metoden er meget effektiv til behandling af angst, depression, stress, OCD og PTSD. 

 

Metoden kan anvendes til at behandle psykisk mistrivsel på tværs af diagnosekriterier, da forskningen viser, at det er et specifikt fænomen kaldet Cognitive Attentional Syndrom (CAS) / opmærksomhedssyndrom, som er årsagen til psykisk mistrivsel. CAS består af ukontrollerbare tankeprocesser som bekymringer, grublerier, trusselsmonitorering og uhensigtsmæssige strategier. Særligt den mængde af tid, der bruges på CAS vedligeholder symptomerne, og din psyke kan derfor ikke hele sig selv. Forskning viser nemlig, at psyken er selvregulerende.

 

Oplever du at være fanget ind i negative tankeprocesser uden selv at kunne bestemme mængden af tid, din hjerne bruger på at håndtere negative tanker, følelser eller symptomer? Oplever du en tendens til at overtænke problemer på dit arbejde og privat? Prøver du at få dine negative tanker til at forsvinde for at finde ro? Så vil du nok opleve, at du “sidder fast”, og at de strategier, du anvender, ikke har den optimale effekt i og med, at du ikke får det bedre psykisk.
 Måske har du i mange år gjort alt for at få det bedre, men jo mere du prøver, jo mere frustreret og magtesløs bliver du.

 

Årsagen til at nogle mennesker oplever at være fanget i deres problemer, skyldes de metakognitive overbevisninger vi har om vores tanker, eksempelvis; Overbevisninger om ukontrollerbarhed. Oplevelse af at du ikke kan styre den mængde af tid, du bruger på at gruble, analysere og bekymre dig om din situation. Oplevelse af manglende fleksibilitet til selv at kunne bestemme, hvad du vil rette din opmærksomhed mod. 

 

Eksempelvis, at du tjekker dine symptomer meget ofte. Overbevisninger om farlighed. Frygt for at tiden brugt på negative tankeprocesser kan få alvorlige fysiske og mentale konsekvenser. Overbevisninger om fordele ved at bekymre sig. At mere tænkning kan hjælpe dig med at finde svar, træffe beslutninger, være forberedt eller undgå at du lave fejl. 

 

At du bliver nødt til at bekymre dig for at være et ordentligt menneske, der er empatisk, omsorgsfuld og ansvarsfuld.

Der findes megen forskning af denne nye terapi forms succes    Evidens for metakognitiv terapi