En klient fortæller:
Jeg var til lys/traume terapi hos Belinda, hvor vi gik ind i en meget ubehagelig oplevelse jeg havde haft som 5 årig.
Behandlingen foregår i trygge omgivelser, hvor man ligger og slapper af medens man får lys på øret eller andet sted på kroppen.
Man tænker på sin oplevelse og undervejs viser det sig at mit traume har sat sig i underlivet, da jeg får smerter der.
Hvilket giver god mening i forhold til traumet. Smerten tager til for derefter at klinge af.
Efter lysterapien går Belinda over til healing og da slipper smerten helt.
Derefter er det ren velvære.
Jeg tror at det er en rigtig god og effektiv metode at bruge lysterapi og healing sammen , da man ikke behøver følelsesmæssigt at gå helt ind i traumet og opleve det igen, hvilket jo kan være meget ubehageligt.
Det er en blid måde at forløse på, dog tror jeg også på at lysterapien kan stå alene, men kombinationen af de to gør det nemt og mere behageligt.
Så det er ikke sidste gang jeg skal have kikket på nogle af mine traumer, som vi jo alle bærer rundt på i større eller mindre grad.
Jeg varmt kan anbefale den behandling hos Belinda.
Luciel
Jeg følte mig sløj, utilpas og træt og fik derfor en tid hos min læge.
Lægen konstaterede alt for højt blodtryk, og mit EKG viste en del af hjertet ikke pumpede, lægen mente det muligvis skyldtes en blodprop i hjertet. Jeg havde med andre ord hjertesvigt. Jeg skulle til ultralydsscanning af hjertet 4 uger senere.
Jeg kontaktede Belinda og fik i de følgende uger 2 healinger.
Da jeg efter 4 uger mødte op til ultralydsscanning af hjertet og EKG,
fik jeg noget af en overraskelse.
Overlægen fortalte mig mit hjerte var sundt, jeg havde ingen hjerteproblemer.
Kirsten
Rikke fortæller om cancer og healing:
Da jeg i ca ½ år havde tiltagende hoste og åndenød, og ikke kunne ligge ned og sove grundet hoste, og desuden havde rygsmerter og meget træthed, valgte jeg at opsøge lægen i juni 2020.
Jeg er tidligere cancerpatient, i 2010 – brystkræft, men har i mange år levet et godt liv
Den 06.07.2020 får jeg svaret: Brystkræft med spredning til knogler, lunger og lymfeknuder
På baggrund af sygdommens udbredning vil behandling være livsforlængende/palliativ. Der er tale om måneder/år.
Måneden efter denne voldsomme besked havde min mand og jeg sølvbryllup. Jeg fik i gave af min mand et retreat hos Belinda Munch.
Hos Belinda fik jeg udover vores samtaler, bl.a. masser af healing, læren om meditation og jeg fik lavet en selvhypnose. Alt i alt nogle gode redskaber jeg kunne tage med hjem og bruge.
Efter 1,5 år med regelmæssig healing, meditation og selvhypnose ønskede jeg, at lægen skulle sammenholde resultatet fra første undersøgelse til nu. Jeg kunne selv mærke en bedring i kroppen og vejrtrækningen. Jeg bliver scannet hver tredje måned og svaret er altid: Tilstanden er stationær. Hvilket for en palliativ patient egentlig er ok.
Jeg blev sendt afsted til en PET scanning og resultatet kom den 24-1-2022:
Konklusion: Sammenholdt med FDG, PET/CT fra 23.06.2020 ses betydeligt metabolisk og strukturel regression af knogle- og lungemetastaser. Der ses ikke længere patologisk FDG-optagelse sv.t. lymfeknude. - altså en betydelig ophealing af mig.
Jeg fortsætter naturligvis med at modtage healing, og bruge de redskaber jeg har fået
Ønsker du den fulde beskrivelse af PET-scanningen er du velkommen til at kontakte mig (gennem Belinda)
Jeg kan varmt anbefale denne behandling som et godt supplement til den konventionelle behandling
Rikke Nielsen
Jeg har haft den store fornøjelse af at tilbringe en hel weekend i Belinda’s selskab til healing, meditation, samtaler, yoga og endda noget vinterbadning.
Den tid sammen med hende og ud i naturen var meget tiltrængt da jeg var meget tæt på at være brændt ud.
Weekenden har betydet så meget for mig. Det har hjulpet mig at slappe af, blive rolig inderst i og forstå en hel masse om mig selv.
Efter en hel uge hjemme igen, må jeg konstatere at jeg har beholdt mine gode vaner.
Jeg mediterer og dyrker lidt yoga hver eneste dag og det giver mig en indtil videre ukendt styrke samt ro i hverdagen.
Jeg vil til enhver anbefale et retreat hos Belinda.
Tak igen
Jessy
Jeg kan anbefale healing hos Belinda Munch.
Under et længere stress forløb, opsøgte jeg Belinda.
Jeg oplevede samtalerne og healingen med stor omsorg, forståelse og der var plads til mig og mine følelser.
Jeg har prøvet healing før, men det Belinda gør virkede utroligt godt. Allerede efter første healing, kunne jeg mærke ro og glæde i kroppen.
Det føltes som en stor tryghed, at jeg var med i samtalen i den første del af healingen. Jeg mærkede varme og ro i hele kroppen.
Desuden oplevede jeg en utrolig glæde og velvære under healingen
Jeg føler mig virkelig tryg og taknemmelig over at jeg har fundet Belinda.
Tusinde tak
Karen
Jeg valgte at prøve hypnose mod angst - særligt angsten for at miste i mange sammenhæng i livet.
Efter hypnosen har jeg generelt følt meget mere ro og balance. Jeg kan meget bedre bevare roen og overblikket i pressede/stressede situationer.
Jeg føler ikke, at jeg er i den samme form for “alarmberedskab” i situationer der før ville have fremprovokeret dette.
Desuden er den rigide tilgang jeg før kunne have i forskellige sammenhænge også reduceret.
Samtidig har hypnosen givet mig en indsigt i hvorfor jeg tidligere handlede som jeg gjorde og også en taknemmelighed for, at jeg har fået indblik i mit gamle handlemønster.
Med mig har jeg også fået en teknik jeg kan benytte, når jeg står i en situation der kan udfordre mig. Når jeg bruger denne skaber det en øjeblikkelig dyb ro og jeg føler at “det lyser inden i mig”.
Tusinde tak Belinda.
Kærlig hilsen Jørn
Jeg gennemgik en operation for 8 år siden. Operationen gik fint, men arret ville ikke rigtig hele op.
Jeg havde mange smerter i dette ar.
Jeg fik en kosmetisk operation for at hjælpe arret til at hele op. Det hjalp ikke, desværre.
Jeg læste om hypno-healing og fik 2 behandlinger.
Det var for mig en god, men underlig oplevelse: Jeg havde så meget smerte liggende i mit system, fra en tidligere partner, jeg ikke havde fået afklaret eller som du Belinda sagde: fået healet op.
Min tidligere partner fylder ikke længere, jeg tænker kun positivt om ham (hvis han popper op) Han er tilgivet.
Mine smerter i mit ar er nu forsvundet, og det er healet pænt op.
Tak
Birgit
Igennem mange år, har jeg taget turen fra København til Bornholm for at få clairvoyance og healing hos dig.
Jeg har mange gange spurgt om du ikke kunne flytte til København, for jeg/vi mangler dig herover
Jeg har nu prøvet dit nye koncept hypno-healing:
»Wow! Det er virkelig godt, det her!«
Vi skulle arbejde med min klaustrofobi, resultatet har været overvældende, udover at jeg ikke længere får angst og panik, har jeg fået et større tillidsforhold til mine nærmeste og jeg har uden slankekur reduceret min vægt, så jeg nu vejer det jeg altid har ønsket mig.
Jeg ønsker dig alt godt og håber inderligt at flere finder din vej – mig ser du helt sikkert igen.
Tak!
Anne N.
Jeg havde problemer med følelsesløshed i højre side af ansigtet, derfor søgte jeg læge i januar 2015.
Lægen sendte mig først til en CT scanning, den gav intet resultat.
Herefter blev jeg henvist til neurolog på Bornholms Hospital, neurologen henviste mig til MR scanning i maj. Beskeden fra denne undersøgelse var ”utilstrækkelig til bedømmelse”. Om igen denne gang med kontrast. Ny tid først i juli, her skete der noget, jeg ikke kan forklare, jeg fik noteret forkert tid og mødte derfor ikke op til undersøgelsen. Jeg er aldrig i hele mit liv kommet for sent eller har glemt en aftale!
Jeg var både ked af det og frustreret, den nye tid jeg fik, var i slutningen af august. Næste morgen, da jeg vågnede op, vidste jeg, jeg skulle have en tid hos Belinda. Den 17. juli fik jeg den første behandling. Allerede efter første behandling, begyndte der at komme liv i ansigtet. Jeg fik to behandlinger yderlige før næste MR scanning. Inden den næste scanning havde jeg fået følelsen tilbage i ansigtet.
Den nye MR scanning viste alt var normalt, det de havde set ved den første undersøgelse var væk. Jeg fik yderligere to behandlinger hos Belinda, i dag er der normal følelse i ansigtet.
Under behandlingerne hos Belinda oplevede jeg en fantastisk energi, som ikke kan beskrives, den skal opleves.
Tusind tak, Belinda.
Inge-Lise
Kære Belinda
Hvorfor er jeg dog ikke gået til dig længe før ......
Du lytter og ved hvad det er jeg behøver . Jeg har prøvet din hypno-healing .
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har mærket denne dybe glæde inden i som jeg gør nu!
Tusind tak
Annika
Jeg opsøgte dig Belinda, da jeg ikke længere kunne magte tilværelsen.
Jeg var syg: Polymyalgia rheumatica (muskelgigt), osteoporose (knogleskørhed), stress og depression.
Det blev et længere forløb hos dig, med mange behandlinger. Vi havde mange gode snakke, og du fik mig til at forstå, hvad årsagen til at jeg var blevet så syg egentlig var. Det var et chok for mig, at det liv jeg levede, kunne gøre mig så syg.
Jeg gik til undersøgelser på hospitalet, alt imens jeg modtog behandlingerne hos dig. Og undersøgelserne viste at jeg blev rask.
Jeg har nu et helt andet liv en tidligere, jeg lever hver dag med glæden over at være rask og jeg kan gøre de ting jeg elsker.
Tusind tak Belinda.
Lotte
Efter længere tids stærke smerter i nakken der strålede ud i venstre arm, gik jeg til læge og fik konstateret en diskusprolaps.
Lægen kunne kun hjælpe mig med smertestillende piller, altså ingen operation.
Da jeg ikke fandt det som en god løsning, opsøgte jeg en healer – det blev så dig Belinda.
Efter første gang oplevede jeg en kæmpe forandring, smerten forsvandt med noget der svarer til 70 %.
Jeg fik yderligere 3 behandlinger og er nu helt smertefri.
Michael
Jeg blev i en alder af 31 år opereret for en diskusprolaps.
Denne operation mislykkedes og jeg blev nærmest invalid grundet smerter. Dagligt spiste jeg mange smertestillende piller, for at kunne holde ud at være til!
En veninde foreslog mig at opsøge dig Belinda.
Du stillede ingen diagnoser, men gav mig en enorm tryghed - du SÅ mig.
Det er nu sådan, at jeg er næsten helt smerte fri, jeg går dagligt ture og jeg er begyndt at danse igen.
Tak
Hanne
Kære Belinda
Jeg vil gerne dele min oplevelse, hos dig med andre.
Min kæreste og jeg havde i 2 år forsøgt at blive gravide. Jeg opsøgte min læge og fik konstateret PCOS.
Sorgen og skuffelsen var stor hos os, da vi sandsynligvis ville få meget svært ved at få børn.
Jeg opsøgte dig Belinda, for at få clairvoyance og healing. Du sagde, at du så mig med to børn i snarlig fremtid.
Helt ærligt, så synes jeg at det lød lidt for godt til at være sandt, men healingen jeg modtog derefter gav mig en masse ro og jeg valgte at få i alt 3 behandlinger.
Det er nu snart 3 år siden og vi venter vores barn nr. to indenfor en måned.
Skal lige sige, at graviditeterne er foregået helt på naturlig vis.
Kærlige hilsner den glade mor
Louise