Her jeg deler mine tanker og overbevisninger om sundhed. Jeg skriver om healing – både af den fysiske krop, sindet og følelserne. Mit mål er at inspirere og udforske, hvordan vi kan skabe balance og velvære gennem bevidsthed, naturlige metoder og indre forståelse. Traumehealing er en rejse mod større indre forståelse, hvor vi slipper gamle mønstre og overbevisninger. Når vi møder vores krop, sind og følelser med kærlig opmærksomhed, åbner vi døren til et liv med større frihed, glæde og autentisk velvære.

Velkommen til En Tanke, hvor jeg deler mine refleksioner og overbevisninger om sundhed.

Mit mål er at inspirere og udforske, hvordan vi kan skabe balance og velvære gennem øget bevidsthed.
Jeg dykker lidt ned i, hvordan traumer, miljø og undertrykte følelser påvirker vores helbred – og hvordan vi kan genfinde balancen
gennem bevidst arbejde med vores indre verden, naturlige metoder og dybere selvforståelse.

 

2025 – et forandringens år

Et år, hvor verden synes at dreje en smule hurtigere, hvor fundamenter ryster, og hvor vi alle, på den ene eller anden måde, må tage et skridt ind i det ukendte.

At miste sig selv for at bygge på ny – det er et tema, der vil præge dette år. Gamle sandheder smuldrer, velkendte mønstre brydes, og vi står ansigt til ansigt med os selv i en ny form. Det kan virke skræmmende, ja. Men det er også en mulighed.

Forandring kræver opgivelse. Ikke nødvendigvis som et tab, men som en nødvendighed for vækst. Som træet, der må miste sine blade for at blomstre på ny. Som en ruineret bygning, der må rives ned for at give plads til noget stærkere, noget mere tidssvarende.

Kun når livet på indre og ydre plan larmer, må vi stoppe op og lytte til denne larm. Om det er gamle adfærdsmønstre, der gentager sig, relationer, der har udtjent deres formål, et arbejde, der ikke længere føles meningsfuldt, eller en ydre verden i oprør – alt dette råber efter vores opmærksomhed. Denne larm er ikke tilfældig, men en invitation til refleksion. Den guider os mod de nødvendige skridt, vi må tage for at finde vores autentiske selv og leve i større overensstemmelse med vores indre sandhed.

2025 er året, hvor vi bliver inviteret til at slippe det, der ikke længere tjener os. Hvor vi tør gå igennem mørket af det ukendte for at finde en dybere sandhed om os selv. Det er et år med transformation – på et personligt plan, men også på et kollektivt.

Hvordan navigerer vi så i dette år? Med mod. Med en forståelse af, at selv når vi føler os mest fortabte, er vi måske i virkeligheden tættest på os selv. At give slip er ikke en svaghed, men en styrke. At omfavne det nye kræver ikke kun vilje, men også tro på, at det, der venter, er det værd.

Måske vil 2025 ikke blot handle om at miste sig selv, men snarere om at finde sig selv på en måde, vi aldrig før har gjort. Et år, hvor vi ikke længere definerer os selv ud fra det, vi har mistet, men ud fra det, vi vælger at bygge. Et liv med den autentiske del af os, et liv med en langt dybere mening end det, vi tidligere har kendt til

Når følelserne larmer – vejen til emotionel bevidsthed

Mange af mine klienter fortæller, at det har taget dem lang tid at erkende, at de har brug for hjælp. Ofte skyldes det en dyb frygt for at konfrontere de følelser, de gennem mange år har forsøgt at skubbe væk.

Strategien med at lægge låg på svære følelser kan føles som en måde at beskytte sig selv på, men problemet er, at det, vi undertrykker, sjældent forsvinder. Tværtimod kan de fortrængende følelser samle kraft som en trykkoger, indtil de til sidst bryder ud i voldsomme, nærmest eksplosive reaktioner.

Undertrykte følelser larmer…

Når vi når til erkendelsen af, at den gamle metode ikke længere fungerer, opstår der ofte en ny og dybere frygt:

Hvem er jeg, hvis jeg slipper mine traumer og uhensigtsmæssige mønstre?

Svaret ligger i at udvikle en emotionel bevidsthed. Det betyder at lære at lytte til sine følelser, uden at lade sig styre blindt af dem. Det betyder at forstå, hvor ens reaktioner kommer fra, og hvad de prøver at fortælle. Emotionel bevidsthed er ikke noget, man enten har eller ikke har – det er en færdighed der kan udvikles. – Vores børn har naturligt denne færdighed!

Ved at arbejde med sine følelser frem for imod dem kan man skabe et liv med større balance og autenticitet. I stedet for at blive overvældet af følelser, når de endelig bryder igennem, kan man lære at give dem plads i små, håndterbare doser. På den måde bliver følelser ikke noget, der hæmmer ens stabilitet, men snarere noget, der guider én i den rigtige retning.

Vejen dertil kræver mod og tålmodighed, men den fører til en frihed, hvor man ikke længere behøver frygte sine egne følelser – men i stedet kan bruge dem som et værdifuldt redskab.

Vidste du, at kroppen husker traumer – også når ordene ikke rækker?

Mange bærer rundt på fysiske og psykiske spændinger fra tidligere oplevelser, og ofte er det svært at sætte ord på smerten. Heldigvis findes der en nænsom og effektiv metode til at forløse traumer uden nødvendigvis at tale om dem: Lysterapi DESTaR gennem chromoterapi.

Hvad er chromoterapi?

Chromo betyder farve, og gennem lys- og farveterapi stimuleres kroppen via huden, øjnene og ørerne. Lys påvirker vores celler, nervesystem og hjernens frekvenser, hvilket skaber en naturlig regulering af traumer.

Hvorfor virker det?

Når vi udsættes for fare eller traumer, spænder musklerne reflektorisk op for at beskytte os. Nogle gange fastlåses denne reaktion, og kroppen forbliver i en kronisk beskyttelsestilstand. Med lysterapi løsnes disse spændinger, så kroppen og sindet kan slippe den fastlåste tilstand og finde balance igen.

Gennem traumeforløsende lysterapi DESTaR bevæger vi os dybt ind i grundlæggende traumer og opløser forbindelsen til traumet. Det betyder, at du ikke længere er fastlåst af din oplevelse og kan bevæge dig frit.

Lys og det limbiske system

Øret er en direkte vej til at regulere hjernens limbiske system, som styrer følelser og traumer. Ved at anvende lys på øret aktiveres hjernen på en blid, men kraftfuld måde, der understøtter dyb healing og regenerering.

Ingen krav om at dele din historie

For nogle er det svært at tale om smertefulde oplevelser – og det behøver du heller ikke. Chromoterapi arbejder direkte med kroppens hukommelse, uden at du behøver at sætte ord på det, du har været igennem.

Slip fortiden – Lev frit!

Gennem traumeforløsende lysterapi DESTaR kan du frigøre dig fra fastlåste oplevelser, uden at de længere blokerer din udvikling. Du vil stadig kunne huske dine oplevelser, men de vil ikke længere begrænse dig.

Når et venskab ophører, behøver du ikke påtage dig skylden eller spekulere over, hvad du gjorde eller sagde forkert. Nogle relationer er ikke skabt til at vare evigt, og det er en naturlig del af livet. Mennesker udvikler sig i forskellige retninger, og nogle gange betyder det, at man vokser fra hinanden – uden at nogen nødvendigvis har gjort noget galt.

Måske har den anden person ændret sig så meget, at de ikke længere ønsker at indtage den rolle, de tidligere havde i jeres venskab. Eller måske har du selv forandret dig på en måde, der gør, at dynamikken ikke længere føles rigtig. Uanset årsagen er det vigtigt at acceptere, at forandring er en del af livet, og at nogle relationer kun er meningsfulde i en bestemt periode.

Alt i livet bevæger sig i cyklusser – intet forbliver det samme for evigt. Ligesom årstider skifter, gør vores relationer det også. Nogle venskaber varer en livstid, mens andre kun eksisterer i en bestemt fase af vores liv. Det betyder ikke, at de var mindre værdifulde eller vigtige – blot at de havde en naturlig udløbsdato.

I stedet for at gruble over fortiden eller bebrejde dig selv, kan du vælge at være taknemmelig for de gode øjeblikke, I delte. Mennesker kommer og går i vores liv, men de efterlader altid noget værdifuldt – en læring, en oplevelse eller en særlig betydning. At give slip på et venskab med ro i sindet er en måde at anerkende livets naturlige flow og åbne op for nye relationer, der passer til den person, du er i dag.

Medicin er meget interessant

Hvis du går til en hudlæge med betændt hud, hvilken slags creme vil de give dig? Steroid creme. Hvis du går til en reumatolog med et betændt led, hvilken medicin vil de give dig? Steroid - meget ofte. Hvis du går til en lungespecialist med astma, hvilken slags inhalator får du? Steroid. Hvis du til en gastroenterolog med de betændte tarme, hvilken slags medicin får du? Steroider.

 

Hvad er steroider?

De er kopier af kortisol. Hvad er kortisol? Stresshormonet.

Vi behandler alt med stresshormoner. Måske skulle vi tænke på, at stress har noget at gøre med hvordan disse tilstande opstår.

Det grundlæggende problem er kapitalismen, eller jeg skulle snarere sige materialisme. Så længe forskning er drevet af medicinalvirksomheders overskud, hvad vil så drive uddannelsen af læger udover medicinalvirksomheders profitmotiv?

Mennesker skal ses som automater, som værende uden de følelsesmæssige behov eller åndelige behov.

Efterhånden som globalisering og globaliseret materialisme breder sig over hele verden, så breder autoimmun sygdomme sig over hele verden i samfund, der næsten ikke kendte dem før.

 

Sygdommene, hvad enten de er psykiske eller fysiske, er normale reaktioner på unormale omstændigheder.

Og det, vi anser som normalt i samfundet, er ofte temmelig sindssygt. I det mest sundhedsbesatte menneskelige samfund nogensinde, er alt ikke godt. I USA, det rigeste samfund i historien, halvdelen af borgerne har kroniske lidelser, som forhøjet blodtryk eller diabetes.

Sygdom er, når en del af en organisme begynder at virke mod den overordnede fordel for organismen. Ved en autoimmun sygdom angriber immunsystemet værtsorganismen. Et system, der er designet af naturen til at beskytte dig, vender sig imod dig. Celledeling, som er beregnet til at være i koordination med behovene fra en hel organisme løber løbsk, og du får kræft.

 

Vi må altid finde ud af, hvad der er galt med den enkelte celle eller hvordan man dræber den unormale celle.

Desværre er behandlingen begrænset til den biologiske plan. Enten skærer vi det ud, vi forgifter det, eller vi brænder det. Det er vores tilgang til behandling af kræft.

Kronisk sygdom er en måde, hvorpå kroppen siger nej, når en person undertrykte sit nej for at passe ind.

 

Jeg siger, når en sygdom kommer kan vi bare se på det som en gene at slippe af med, og en fjende at bekæmpe, eller vi kan sige, okay, sygdommen er her nu. Hvad er lærdommen? Det betyder ikke, at vi ikke accepterer behandling, eller at vi ikke gør vores bedste for at blive helbredt. Men som en del af denne helingsproces spørger vi faktisk os selv, hvad betyder det for mit liv og for mine forhold, især om, hvordan jeg behandler mig selv?

Hvad er lærdommen?

Jeg vil stille et dumt spørgsmål. Hvad var du vred over og ked af?

 

Dr. Gabor Maté

Gabor Maté (udtales GAH-bor MAH-tay) er en pensioneret læge, som efter 20 års familiepraksis og erfaring med palliativ pleje arbejdede i over et årti i Vancouvers Downtown East Side med patienter udfordret af stofmisbrug og psykisk sygdom. Bestsellerforfatteren til fem bøger udgivet på næsten 40 sprog, inklusive den prisvindende In the Realm of Hungry Ghosts: Close Encounters With Addiction , Gabor er en internationalt anerkendt foredragsholder, der er meget eftertragtet for sin ekspertise inden for afhængighed, traumer, barndomsudvikling og forholdet mellem stress og sygdom. For sit banebrydende medicinske arbejde og forfatterskab er han blevet tildelt Order of Canada, hans lands højeste civile udmærkelse, og Civic Merit Award fra sin hjemby, Vancouver. Hans seneste bog, The Myth of Normal: Trauma, Illness and Healing in a Toxic Culture er en New York Times og international bestseller.

De fleste sygdomme begynder som en tilpasning

ADHD kan komme fra at have været nødt til at "tune ud" for alvorlige ydre omstændigheder

Depression fra at skulle undertrykke vrede for at være acceptabel.

Traumernes indvirkning på sygdomme ignoreres stort set af det medicinske etablissement. Alligevel påvirker reumatoid arthritis, multipel sklerose, sklerodermi, kronisk træthed, fibromyalgi, colitis, Crohns sygdom, kronisk psoriasis, kroniske hudsygdomme, kronisk eksem alle mennesker med lignende personlighedskarakteristika: at sætte andres behov foran ens egne; rigid og kompulsiv identifikation med pligtrolle og ansvar; undertrykkelse af vrede; overbevisninger om, at man aldrig må skuffe nogen, og at man er ansvarlig for, hvordan andre mennesker har det.

Dr. Gabor Maté

De svære følelser

Skyldfølelse
Skyldfølelse fungerer som en social reguleringsmekanisme, der hjælper barnet med at tilpasse sig forældrenes normer for at bevare tilknytningen. Fordi barnet er afhængigt af sine omsorgspersoner for overlevelse, vil det gøre alt for at forblive i deres gode favør – også selv hvis det betyder at internalisere skyld.

I voksenlivet optræder skyldfølelse, når vi føler, at vi har overskredet en andens grænser eller egne værdier. Men den kan også komme på uhensigtsmæssige tidspunkter, særligt hvis vi er vant til at tilsidesætte os selv for at opretholde andres forventninger. Når skyldfølelse dukker op i forbindelse med grænsesætning, kan det være et tegn på gamle mønstre, der ikke længere tjener os.

Skam
Skam adskiller sig fra skyld ved at være mere eksistentiel – den handler ikke om en forkert handling, men om en følelse af, at man selv er forkert. Skam opstår ofte tidligt i livet, når et barns behov ikke bliver mødt. Barnet kan ikke forstå, at forældrenes afvisning eller fravær handler om noget andet end dem selv, og det konkluderer, at der er noget fundamentalt galt med det.

Skam er farlig, fordi den angriber selvet og fører til en følelse af uværdighed. Når et barn føler sig skammet, mister det forbindelsen til sine omsorgspersoner, og det er derfor afgørende at reparere brud i relationer, så barnet ikke bærer skammen med sig videre i livet.

Vrede
Vrede er en nødvendig og naturlig følelse, der hjælper os med at sætte grænser. Sund vrede opstår i nuet, når noget kræver vores umiddelbare reaktion – f.eks. hvis nogen overskrider vores grænser. Den er kortvarig og løser sig selv, når dens funktion er opfyldt.

Usund vrede derimod er bundet til fortiden eller fremtiden – f.eks. når vi bærer på gammel vrede over tidligere uretfærdigheder eller bekymrer os om noget, der måske vil ske. Undertrykkelse af vrede kan føre til passiv-aggressivitet eller eksplosive vredesudbrud senere.

At kunne mærke og udtrykke sin vrede på en sund måde er essentielt for et balanceret følelsesliv.

 

Alle dine  følelser har en funktion også de svære. 

Det vigtigste er at forstå, hvornår følelserne tjener dig, og hvornår de blot er rester af gamle mønstre, der ikke længere er nødvendige.

 

Et traume kan beskrives som en dybtgående psykisk skade, der ikke blot påvirker vores sind, men også sætter sig i vores nervesystem og krop. Denne skade kan ligge latent i årevis og pludselig aktiveres af en tilsyneladende harmløs situation, der vækker minder om den oprindelige oplevelse.

Ligesom et fysisk sår har et traume to karakteristiske egenskaber.
For det første kan det let genåbnes: En oplevelse, der objektivt set virker ubetydelig, kan rive op i gamle følelser og reaktioner, som om den oprindelige begivenhed fandt sted igen.

For det andet kan traumet med tiden udvikle sig til et følelsesmæssigt ar. Dette ar kan gøre personen mere hård, ufleksibel og følelsesmæssigt distanceret, som en beskyttelsesmekanisme mod yderligere smerte.

På denne måde kan et traume have langvarige konsekvenser, der former individets relationer, adfærd og evne til at håndtere livets udfordringer.

Forandringstid og karmaforløsning

Flere og flere er nu i et kæmpe bevidsthedsskifte. Her er der mange der vælger at stå af hamsterhjulet og vælge et andet liv. En gammel kultur krakelerer og det giver plads til dannelsen af en ny.

 

Er du blevet konfronteret med dit liv og om mangel på liv, dvs. den indre følelse af være gået livløst i stå. Den grå hverdag, der langsomt er blevet tappet for mening. Rutinerne i arbejdslivet og hjemmelivet. Måske med en stille håbløshed og indre fortvivlelse.

 

En situation, hvor man står over for et valg, der måske navnlig er et fravalg, hedder med et græsk ord: krise. En indre stemme har fundet sin vej og siger: NEJ ...

Et dybtgående skift i livsindhold begynder med, at der er noget ydre, som bliver fravalgt, fordi der er noget indre, som siger nej. Nej til at kompromittere sig selv gennem flere kompromiser. Nej til at sælge ud af sig selv ... for at opnå tryghed, venlighed eller måske den erstatning for kærlighed, man har ladet sig nøje med.

DEN INDRE VEJ begynder med dette NEJ.

Der er noget indeni, som er blevet vigtigere end det liv, man hidtil har levet. En ny og måske skræmmende ærlighed træder frem og flænger illusionernes slør.

Hvem tror du egentlig, du narrer?

Du vil gå gennem dit værste mareridt, hvor du bliver forladt af 'alle', dvs. alle dem, der ikke kan se dig, som du er. Du bliver med andre ord NØDT til at stå på egne ben og stole på dine egne evner. Men når du først har taget dette skridt, der er et kæmpe JA til dig selv, så vender du aldrig mere tilbage til hamsterhjulet.